For 10 år siden, eksisterede street food markeder ikke rigtig i Danmark. Overordnet blev det nye koncept først introduceret til i 2014, da ejeren af det nuværende Copenhagen Street Food Reffen åbnede dørene til det første street food marked i København, Copenhagen Street Food Papirøen, hvor danskerne hurtigt blev introduceret til street food fra forskellige køkkener fra hele verden. Det indendørs marked var en succes, men som planlagt fra starten, blev markedet lukket i 2017, da der skulle bygges nye lejligheder på grunden.

Efter street food kom til Danmark første gang, begyndte nye markeder at dukke op – i Århus, Aalborg og i andre store danske byer. Siden da er det blevet trendy at tage på en ægte street food-rejse.

Køkkener fra lande du aldrig har hørt om og retter du ikke engang kan udtale. Men med det sagt, kan du sagtens spise vietnamesisk, selvom du ikke taler sproget.

Reffen – Copenhagen Street Food

Reffen – Copenhagen Street Food er det perfekte sted for dig, som vil nyde velsmagende retter fra hele verden, mens du nyder den summende og livlige atmosfære fra street food markedet.

Reffen er en 6000 m2 stor, urban legeplads, hvor mere end 50 nystartede virksomheder, i form af madboder og kreative håndværkere, holder til i food trucks og gamle skibscontainere. Saml dine venner og familien, og nyd din middag mens du betragter den smukke udsigt over Københavns Havn, hvor køkkener med mere end 18 nationaliteter er repræsenteret.

Da Reffen er et udendørs street food marked med en unik udsigt over Københavns Havn, kan vi garantere den bedste udsigt, mens du nyder en portion Fish & Chips, får en tår øl og venter på solnedgangen. Med et stort udvalg af køkkener i en afslappet atmosfære. Her findes kulturelle oplevelser og innovative projekter, der tiltrækker og inspirerer både lokale og turister.

På Reffen finder du et imponerede line-up af forskellige køkkener – så dig og dine vener kan vælge lige præcis det I allermest har lyst til.

Madboder og kreative værksteder fra hele verden

Reffen tilbyder et udvalg af køkkener fra hele verden. Fra ægte italienske stenovnsbagte pizzaer, til hjemmelavede wraps. Udover den madrejse du kommer på, er der rigeligt med barer, der tilbyder de bedste cocktails og forskellige øl fra danske og udenlandske bryggerier. Stedet har bestemt noget for enhver smag. Du kan finde alle madboder på Reffen her.

 Under et besøg på Reffen, må vi ikke glemme værkstederne. Hvorfor ikke få en tatovering, mens du er på Reffen, og få et ægte minde du kan tage med hjem? Lige ved siden af tatovøren, kan du få fat i en glas souvenir til hjemmet fra glaspusteriet, Blæs! Fortsætter du, vil du møde duften af hjemmelavet sæbe, som er endnu en oplagt ting at få med fra Reffen. Soap Shack værkstedet laver hjemmelavede sæber, som du helt sikkert vil forelske dig i.

For at toppe det hele af, så har street food markedet det bedste solnedgangs-spot i København, hvor du kan nyde udsigten over vandet, København og dets tårne, mens solen langsomt går ned bag dem.

Broens Gadekøkken – Lige ved Nyhavn

Street food i verdensklasse med en fænomenal udsigt over vandet, i hjertet af København, ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn – her du finder du endnu et hyggeligt street food marked – Broens Gadekøkken.

Madmarkedet er inspireret af dets lokation – Den Grønlandske Handels Plads, hvor handelsfolk fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark lagde til efter lange rejser på havet. Med den betagende og centrale lokation, er denne plads, et perfekt sted at finde street food af højeste kvalitet, få et glas øl eller en cocktail, sidde ved havnen og nyde den smukke udsigt over havnen, samt vente på byens flotteste solnedgang.

Pladsen er udviklet med inspiration fra de Nordatlantiske landes design og stil, mens madboderne er inspireret af de rene farver på de Grønlandske huse. Fra enestående burgere til danske gourmet hotdogs, har Broens Gadekøkken et stort udvalg af mad. Holdet bag er Copenhagen Street Food og ejerne af den verdensberømte Michelin restaurant Noma. Da det velkendte Papirøen street food marked lukkede, måtte København få et nyt centralt street food marked i stedet.

Mange velkendte madboder

Madmarkedet består af særligt udvalgte street food køkkener og barer, såsom Gasoline Grill, MAK-CIK by IBU, California Kitchen, Dhaba, Palægade, Will at the Bridge.

Derudover kommer pop-ups og gæstekokke fra hele verden forbi og overrasker København med deres personlige smag og bud på street food gennem hele sæsonen. Sidste sommer var det den berømte danske kok, Mikkel Karstad, der afholdte traditionelle langbordsmiddage i samarbejde med Broens Gadekøkken.

Gennem sommeren afholdes forskellige events på Broens Gadekøkken. Følg dem på Facebook for flere informationer om events.