Seaside søger en

Tjener

Er god service og værtskab en del af dit DNA? Som tjener på Seaside skal du være med til at opretholde sublimt værtskab og højt serviceniveau. Du skal have mod på at styre gulvet med et smil på læben - også på travle dage. Det er en fordel, hvis du har tjeneruddannelsen eller relevant erfaring fra lignende stillinger. Arbejdet er studievenligt, da arbejdstiderne hovedsageligt ligger i weekenderne og om aftenen.

Opgaver

  • Bidrage positivt til gæstens samlede oplevelse
  • Servere mad og drikke med et smil på læben
  • Vejledning i koncept, menu & drikkevarer
  • Køre a la carte sektioner & små som store selskaber
  • Åbne og lukke restaurants

Om dig

  • kan arbejde aftener og weekender og ved behov
  • er god til at samarbejde og jonglere med mange bolde
  • har sans for god service og er detaljeorienteret
  • trives i et arbejdsmiljø med højt tempo
  • taler og forstår de nordiske sprog samt engelsk
  • er sælgende og kontaktskabende, velsoigneret og smilende

Hvis du ser dig selv passe til beskrivelsen og føler dig tiltrukket af et job på Seaside, så send venligst din ansøgning afsted.

Job på Seaside
Job på Seaside

Seaside som din
næste arbejdsplads

Vi leder efter medarbejdere, som kan lide vores uformelle luksusstemning, og som kan se sig selv at servere iskold rosé på vores store solrige terrasse. Vi er et ungt hold, og vi tror på glæden ved et godt kollegaskab og styrken i fællesskabet og den gode stemning. Du bliver en del af et tæt og sammentømret hold, hvor alle har en passion for mad, vin og god service. En arbejdsplads med den absolut bedste beliggenhed i København i historiske og maritime lokaler med mere end 600 siddepladser, hvoraf 300 af dem er på en stor udendørs terrasse.

seaside-job
street-food-district-seaside2

Vidste du at seaside er
en del af noget større?

Manden bag Seaside Toldboden hedder Jesper Julian Møller.
Han har forpagtet lokalerne på havnefronten siden 2010 og drevet restaurant, havbar og selskaber. Seaside åbnede som nyt koncept i foråret 2021 som en del af koncernen Street Food District, som er vokset med raketfart til en stor koncern, og tæller Broens Street Food, Seaside Toldboden, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus. Street Food District er derfor også Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 300 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 600 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.

street-food-district-seaside1

Det vidste du ikke
om Seaside

Seaside er indrettet som en hyldest til den stolte danske handelsflåde og historierne i nærområdet. I form, farver og indretning har vi hentet inspiration herfra. Philip de Langes Mastekran, der står og knejser på Nyholmen pynter som lamper, Kongeskibet Dannebrog fortøjet ved Brandebænken kan ses i detaljerne på vores store main bar og Kastellet som en skøn, grøn baghave i byen er omridset af bordbenene på vores borde indenfor. Måske du lægger mærke til detaljerne, næste gang du kigger forbi?

Seaside-job-tjener-2023-drinks
seaside-image5