Bliv en del af Betty
Betty Spisehus er et sted med mad, mennesker og fællesskab på Alfavej 21 i Gilleleje.
Vi er tæt knyttet til havnen, fiskeriet og livet på Gilleleje Havn - blandt både arbejdende og besøgende. Det gode håndværk, den gensidige respekt, fællesskabet og samhørigheden er en integreret del af vores værdier, kultur og identitet.
Se de ledige stillinger
Betty som din
næste arbejdsplads
Vi leder efter medarbejdere, som brænder for at lære, og har lyst til sprede god energi på Betty. Vi tilpasser og understøtter din udvikling, hvis du har modet og viljen. Hvor meget, hvor, og hvornår, du ønsker at arbejde, er næsten helt op til dig selv. Her vil du få et job, hvor dine kolleger bliver til nære venner. Du bliver nemlig en del af en tæt knyttet gruppe mennesker, der værdsætter hinandens selskab. På de travle dage får vi besøg af op til mange tusinde gæster, og vi arbejder tæt sammen for at give hver og en af dem en god oplevelse.
Vidste du at Betty er
en del af noget større?
Betty er en del af Street Food District, som også inkluderer Seaside Toldboden, Broens Street Food, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus og nu Betty Spisehus i Gilleleje. Street Food District er Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 650 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 1.000 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.