Bliv en del af Reffens bar,
& runner team
Reffen en kreativ legeplads, hvor dygtige kokke og kunsthåndværkere deler deres passion for mad og håndværk med dig. Et besøg på Reffen byder på uventede oplevelser som koncerter, drag-aftener, techno-yoga, Sankt Hans og nye bekendtskaber. Både som gæst og medarbejder bliver man bidt af den unikke festivalstemning, der skabes i sommervarmen.
VIL DU VÆRE MED?
Vi søger kollegaer, som ønsker at være en del af et tæt fællesskab, hvor vi arbejder i højt tempo under åben himmel med fokus på små som store oplevelser. Se vores åbne stillinger og smid din ansøgning afsted.
Reffen som din
næste arbejdsplads
Vi leder efter medarbejdere, som brænder for at lære, og har lyst til prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver. Vi tilpasser og understøtter din udvikling, hvis du har modet og viljen. Hvor meget, hvor, og hvornår, du ønsker at arbejde, er næsten helt op til dig selv. Vi forventer dog, at du som minimum kan arbejde 2 dage om ugen i sommermånederne.
På Reffen vil du få et job, hvor dine kolleger bliver dine venner for livet. Du bliver en del af en mangfoldig gruppe i et internationalt, sjovt og kreativt univers. Vi er ikke bare en arbejdsplads, men et fællesskab, som alle har en personlig interesse for Reffen. På de travle dage får vi besøg af op til mange tusinde gæster, og vi arbejder sammen for at give hver og en af dem en sublim oplevelse.
Vidste du at reffen er
en del af noget større?
Reffen åbnede i maj 2018 af folkene bag Papirøen og er siden grundlæggelsen vokset med raketfart til en stor koncern ved navn Street Food District. Street Food District tæller Broens Street Food, Seaside Toldboden, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus og er derfor også Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 300 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 600 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.
Det vidste du ikke
om Reffen
Reffen er en rugekasse for iværksættere: unge kokke og kreative kunsthåndværkere, der udvikler deres lokale madtraditioner og kunsthåndværkscenen. Vi er en gruppe street food-entusiaster, der elsker København og vil give byen et sted, hvor alle fra hele verden kan mødes for at nyde spændende mad, forskellige kulturer og fremragende stemning.
Hovedparten af Reffen er bygget op af genbrugsmaterialer, og alle de permanente boder er gamle skibscontainere, der ikke længere kunne bruges til fragt. Her er 75 brugte containere, to gamle tyske brandbiler som er omdannet til barer og seks food trucks. Det er nemt, hurtigt og har et lavt CO2-aftryk at forvandle udtjente containere til byggematerialer og madboder, der ligner og emmer af det land, hvis cuisine syder og bobler i dem.