reffenlogo-venues

VI ANSÆTTER RUNNERE

Vi er i fuld gang med sommersæsonen på Reffen og søger service-mindede runnere, der kan tage ansvar og har lyst til at blive en del af vores uhøjtidelige, sjove og travle arbejdsplads.

For at komme i betragtning skal du være en udadvendt, energisk og selvkørende person, der bringer godt humør med på arbejde og synes, det er sjovt at arbejde i et internationalt miljø.

Din opgave bliver at sørge for, at Reffen altid fremstår ren, ryddet og præsentabel. Du kommer til at arbejde i teams med vores mere erfarne runnere og vil derfor aldrig blive efterladt alene med opgaverne.

Som runner lærer du alle aspekter af Reffen at kende, og du får en stærk forståelse for, hvordan man driver nordens største street food-marked og skaber en unik atmosfære.

Du kommer til at arbejde under åben himmel og bliver del af et tæt sammentømret og mangfoldigt fællesskab.

reffenrekr8
reffenrekr7
reffenrekr9

OPGAVER

  • Tørre borde og bænke af
  • Indsamle tomme flasker
  • Tømme skraldespande
  • Fjerne skrald fra markedet
  • Guide og hjælpe gæster
  • Ad hoc-opgaver

OM DIG

  • Du forstår og taler engelsk og gerne andre sprog – Reffens gæster og ansatte kommer fra alle verdenshjørner
  • Erfaring fra et lignende job er en fordel, men ikke et krav
  • Elsker at arbejde udenfor og kan gå mange kilometer i løbet af en arbejdsdag
  • Er holdspiller, ansvarsbevidst og fleksibel

Hvis du ser dig selv passe til en af beskrivelserne og føler dig tiltrukket af atmosfæren på Reffen, så send venligst dit CV med billede, og vedlæg en kort motiveret ansøgning.

Reffen job 2023 smiliende bartender
Reffen job 2023 geaster stranden
Reffen Job 2023 udsigt
logotop4

Vi leder efter medarbejdere, som brænder for at lære, og har lyst til prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver. Vi tilpasser og understøtter din udvikling, hvis du har modet og viljen. Hvor meget, hvor, og hvornår, du ønsker at arbejde, er næsten helt op til dig selv. Vi forventer dog, at du som minimum kan arbejde 2 dage om ugen i sommermånederne.

På Reffen vil du få et job, hvor dine kolleger bliver dine venner for livet. Du bliver en del af en mangfoldig gruppe i et internationalt, sjovt og kreativt univers. Vi er ikke bare en arbejdsplads, men et fællesskab, som alle har en personlig interesse for Reffen. På de travle dage får vi besøg af op til mange tusinde gæster, og vi arbejder sammen for at give hver og en af dem en sublim oplevelse.

 

Fleksibilitet
Kreativitet
Passion
Stolthed
Mangfoldighed
Fællesskab

VIDSTE DU AT REFFEN ER EN DEL

AF NOGET STØRRE?

Reffen åbnede i maj 2018 af folkene bag Papirøen og er siden grundlæggelsen vokset med raketfart til en stor koncern ved navn Street Food District. Street Food District tæller Broens Gadekøkken, Seaside Toldboden, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus og er derfor også Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 300 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 600 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.

DET VIDSTE DU IKKE

OM REFFEN

Reffen er en rugekasse for iværksættere: unge kokke og kreative kunsthåndværkere, der udvikler deres lokale madtraditioner og kunsthåndværkscenen. Vi er en gruppe street food-entusiaster, der elsker København og vil give byen et sted, hvor alle fra hele verden kan mødes for at nyde spændende mad, forskellige kulturer og fremragende stemning.

Hovedparten af ​​Reffen er bygget op af genbrugsmaterialer, og alle de permanente boder er gamle skibscontainere, der ikke længere kunne bruges til fragt. Her er 75 brugte containere, to gamle tyske brandbiler som er omdannet til barer og seks food trucks. Det er nemt, hurtigt og har et lavt CO2-aftryk at forvandle udtjente containere til byggematerialer og madboder, der ligner og emmer af det land, hvis cuisine syder og bobler i dem.

34 madboder
9 barer
1 mikrobryggeri
4 kreative værksteder
og 1 kaffebar

Reffen job 2023 smilende gaester
Reffen job 2023 street food
Reffen job 2023 smilende barista