seasidelogo

BLIV EN DEL AF SEASIDES
BAR & TJENER TEAM

Seaside er Københavns gastrohus på første parket til Københavns Havn. Her serverer vores 7 køkkener mad i øjenhøjde fra alle verdenshjørner. Som gæst kan du blive forkælet med autentiske madoplevelser, god stemning i afslappede rammer og med masser af plads både inde og ude på vores store terasse.

VIL DU VÆRE MED?

Kan du lide at være en del af den gode stemning – selvom du er på arbejde? Søger du en indgang til restaurationsbranchen? Du kan blive en del af holdet på Seaside, hvor vi som medarbejdere er det ekstra krydderi bag gæsternes gode oplevelser. Se vores åbne stillinger og send os din ansøgning.

Seaside-job-2023-bartender
Seaside job 2023 stemning udenfor
Seaside job Bartender 2023

LEDIGE
STILLINGER

SEASIDE SOM DIN
NÆSTE ARBEJDSPLADS?

Vi leder efter medarbejdere, som kan lide vores uformelle luksusstemning, og som kan se sig selv at servere iskold rosé på vores store solrige terrasse. Vi er et ungt hold, og vi tror på glæden ved et godt kollegaskab og styrken i fællesskabet og den gode stemning. Du bliver en del af et tæt og sammentømret hold, hvor alle har en passion for mad, vin og god service. En arbejdsplads med den absolut bedste beliggenhed i København i historiske og maritime lokaler med mere end 600 siddepladser, hvoraf 300 af dem er på en stor udendørs terrasse.

POSITIV
ENERGI
DEDIKATION
TEAMPLAYER
ARBEJDSGLÆDE
SAMARBEJDE

DET VIDSTE DU
IKKE OM SEASIDE

Seaside er indrettet som en hyldest til den stolte danske handelsflåde og historierne i nærområdet. I form, farver og indretning har vi hentet inspiration herfra. Philip de Langes Mastekran, der står og knejser på Nyholmen pynter som lamper, Kongeskibet Dannebrog fortøjet ved Brandebænken kan ses i detaljerne på vores store main bar og Kastellet som en skøn, grøn baghave i byen er omridset af bordbenene på vores borde indenfor. Måske du lægger mærke til detaljerne, næste gang du kigger forbi?

Seaside-job-2023-bartender-udenfor
seaside-image5
Seaside-job-2023-sankthans
VIDSTE DU AT SEASIDE ER EN DEL
AF NOGET STØRRE?

Manden bag Seaside Toldboden hedder Jesper Julian Møller. Han har forpagtet lokalerne på havnefronten siden 2010 og drevet restaurant, havbar og selskaber. Seaside åbnede som nyt koncept i foråret 2021 som en del af koncernen Street Food District, som er vokset med raketfart til en stor koncern, og tæller Broens Gadekøkken, Seaside Toldboden, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus. Street Food District er derfor også Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 300 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 600 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.